Corona free zone

Flygter til Rømø med familien

Da nyheden om 2. ugers hjemmeundervisning kom frem i medierne pga. corona virussen. Kunne jeg mærke en hvis glæde stige mig til hovedet. På niveau med mine børns glæde, da de hørte at skolerne var lukket ned de næste 14. dage.

Det er selvfølgelig en alvorlig situation hele verden befinder sig i, – og alvoren er jo først ved at snige sig ind i det danske samfund lige nu og her. Men jeg har længe gået og ventet på det rigtige øjeblik til at smide alt hvad jeg har i hænderne og flygte til Rømø med familien.

Rømø - er en skøn ø

Jeg ville så gerne vise dem endnu en skøn ø i Danmark, og det er jo ingen hemmelighed, at jeg er naturfreak til fingerspidserne. Min datter Malou var med på lidt kreativ leg på stranden. Disse billeder er taget på 20. minutter. For selvom det var det smukkeste solskinsvejr denne dag på stranden, – så må det kaldes KOLDT.

Vi kørte de 3 km på stranden i bil ud til vandet, og da jeg åbnede bildøren, måtte jeg simpelthen gispe efter vejret. Vinden var så kold som om den kom fra nordpolen. Og jeg tænkte, at det var en dårlig idé med fotograferingen på stranden i dag. Men vi tog disse billeder hurtigere end du kan sige: ”Indiana Jones” og resultatet blev jo som ønsket.

Minimalistisk natur

Min dejlige datter foreviget i et smukt, minimalistisk natur. Solen gav gavmildt lys, så vi kunne få nogle enkelte dramatiske billeder med flotte lange, kurvede skygger. Som ekstra bonus var der materiale nok til at lave endnu et lækkert album som fremvisning til kunderne. Det vil komme op på min instagram profil, så snart jeg har modtaget produktet fra Portugal. Jeg glæder mig til at vise det frem.

Pas nu rigtig godt på jer selv og hold jer i corona free zones.